Kvaksalver, amatør eller...

Der har været en del fremme i pressen omkring de mange "u-uddannede", som smykker sig med ikke beskyttede titler som f.eks. "stress coach". Kritikken kommer primært fra den "etablerede" lægeverden, f.eks. fra psykiatrikere og psykologer. Jeg har meget stor respekt for den etablerede lægevidenskab - uden psykiatrisk hjælp på det rette tidspunkt, var jeg f.eks. ikke, hvor jeg er idag - og flere af mine klienter tager da også psykofarmaka, samtidig med at de konsulterer mig.
Det ene udelukker ikke det andet.
Jeg foregiver ikke at være noget, som jeg ikke er! Jeg er vel, hvad man kan kalde autodidakt. Jeg har gået på "livets skole" - og har her fået en del erfaringer, som jeg gavmildt forsøger at dele ud af. Mit vigtigste erfaringsgrundlag er således " been there - done it ", så jeg ved, hvad jeg taler om, når det handler om stress, stress-symptomer, årsager til stress, forebyggende stressbehandling, samt ikke mindst behandling af stress. Uddannelsesmæssigt har jeg en såkaldt "masteruddannelse" i life, business og stress coaching, ligesom jeg er NGH certificeret hypnoterapeut, hvilket jeg anvender fra tid til anden, specielt i sværere tilfælde. Naturligvis kun såfremt mine klienter føler sig trygge herved. Jeg har senere suppleret med en overbygning indenfor "sorglindring" hvor jeg har lært at hjælpe mennesker i sorg efter f.eks. dødsfald, ulykke eller skilsmisse. Nævnte begivenheder er alle - ligesom stress - noget som kan udløse en depression. Mine færdigheder og knowhow her, benytter jeg også lejlighedsvis i forbindelse med traditionel par rådgivning – med eller uden terapi.
Denne baggrund - kombineret med min erfaring som virksomhedsleder, forhandlingsvant på alle niveauer igennem 20 år - tillige med en medfødt empati - gør at jeg bestemt føler mig "klædt på" og absolut kompetent til opgaven at hjælpe andre mennesker med problemer som følge af STRESS.


Klinik Egå: Søtoften 4, 8250 Egå - Klinik Aarhus C: Jægergårdsgade 76A,st. 8000 Aarhus C Kontakt mig på tlf: 40 53 10 30